Slibeservice


Dacapo’s nye ultramoderne slibecenter sætter ny standard for slibning af rustfrit langgods i Skandinavien.

Forankret i Dacapo’s strategiske målsætning om at kunne tilbyde vore kunder rustfrie produkter af højeste kvalitet til de mest konkurrencedygtige priser, har vi i januar 2009 taget vores helt nye ultramoderne slibecenter i brug.



Green-field investeringen i det nye slibecenter har givet os en unik mulighed for at designe systemet og de tilhørende processer, så Dacapo er i stand til at levere et produkt og en service indenfor slebet langgods, som vil kunne imødekomme forventninger og behov hos selv de mest kritiske kunder. Effektiviteten af systemet kombineret med vores store basislager af rør og stang sikrer, at vi kan levere slebet langgods til meget konkurrencedygtige priser, med meget korte leveringstider.

I systemdesignet har vi tilstræbt at al håndtering af produkterne foregår automatisk, og al flytning af gods udenfor systemet sker således KUN med kran og inde i systemet ved, at den automatiske slibemaskine og den integrerede automatiske pakkelinie varetager al fysisk berøring af produkterne. Dette minimerer risikoen for overfladeskader i form af ridser, buler og mærker og dermed reduceres hyppigheden af reklamationer.



Slibecenteret er fremstillet af det tyske firma Loeser, som er markedsledende indenfor slibeteknologi. Vi har besluttet at investere i et så avanceret system, fordi vi herved sikrer, at vi er og bliver en attraktiv leverandør for de mest kvalitetskrævende kunder. Dette betyder bl.a. at vi kun vådsliber, hvilket resulterer i en mere ensartet og glansfuld sleben overflade, der kan gentages fra gang til gang, når først kundens slibe-specifikation er blevet fastlagt.

Fra slibecenteret kan vi tilbyde følgende:

Produkt

Dimensionsområde

Svejste rør

6 – 168,3 mm

Sømløse rør

6 – 168,3 mm

Firkantede svejste rør

10 x 10 mm til 80 x 80 mm

Rektangulære svejste rør

20 x 10 mm til 150 x 80 mm

Fladstål (2 sider), bredde

10 – 140 mm

 

 

Slibekorn 18, 240, 320, 400 og 500 samt kundetilpassede overflader