Hvad


Vi konkurrerer på prisen!

Vi og vore konkurrenter forhandler stål af samme kvalitet fra de samme værker. De lagerfører og leverer stort set de samme produkter lige hurtigt på de samme betingelser.

Derfor ender det ofte med at være prisen, der bestemmer hvem der skal levere.

Det har vi erkendt fra første dag - det ligger i vores koncept. Vi har og skal altid have branchens laveste omkostninger. Det er vores egen og vores kunder garanti for, at vi kan konkurrere på prisen, når alt andet er lige. Det er ikke god skik i en gammel, støvet branche. Så kald os bare "den grimme ælling".

Mere end lave priser!

  • Hvad nytter en lav pris, hvis man ikke har noget/nok på lager?
  • Hvis kvaliteten ikke er i top?
  • Hvis varerne kommer for sent/meget/lidt ?
  • Osv

Siden grundlæggelsen af Dacapo Steel har vi hver eneste måned haft et bredere og dybere lager. (se vores seneste lagerprogram her) Vi udbygger konstant vores lager, så det passer til vores kunders behov. Vi måler på ”manglende leveringsmuligheder”, hvilket vil sige, at vi konstant vurderer hvilke nye produkter vore kunder eventuelt måtte efterspørge. Dacapo Steel indgår gerne forskrivningsaftaler på produkter der ligger uden for vores standard sortiment.

Dacapo Steel distribuerer 80% af vores danske gods selv og har indgået gode langvarige aftaler med solide og troværdige distributører på det Norske og Svenske marked. Vi leverer ikke fra dag til dag, alle steder, altid – for det kan ikke betale sig for os – og dermed for kunden. Men kundeholdningsundersøgelser viser, at vi leverer hyppigt nok til, at 90% af vore kunder er tilfredse eller meget tilfredse.

Dacapo Steel er ikke bedre end værkerne der leverer til os. Derfor handler vi kun med de største og bedste. Vi stiller skrappe krav til vore leverandører, som vi på ad-hoc basis kontrollerer, ligesom vi løbende optimere vores varemodtagelses- og kontrolprocedurer.

Vi anstrenger os i det hele taget for at være bedre end de bedste på alle punkter. Disse anstrengelser har båret frugt, idet Dacapo Steel i dag leverer til Skandinaviens allerstørste slutforbrugere af rustfrit stål indenfor eksempelvis pumpe-, levnedsmiddel-, kemisk- landbrugs- og farmaceutisk industri.